Ideer til Nisseløjer

Nu er det jo lige om lidt at vi rammer December. Her til morgen ankom Nissedøren, i en sød lille rød æske, med en flot guldsløjfe på. Så i nat er Mille klar til at flytte ind til os endnu engang.

Jeg tænkte derfor at jeg ville dele lidt af de nisseløjer vores nisse har lavet de sidste par år.
Så hvis du går og mangler lidt inspiration så læs med her.

  • Spil med bamserne – bamserne sidder rund om et spil, husk at efterlad en tom plads hvor nissen har sat. Her hjemme er Ludo eller Uno store farvoritter bland bamser og nisser.
  • Nissen har klistret øjne på mælken/yoghurten.
  • Nissen har været sød at dække bord – måske den har fået den gode ide at pakke havregryn og tallerkner ind i gavepapir. (anbefales at gøre en morgen hvor man har god tid)
  • Skoene er hængt op i vinduet.
  • Nissen har puttet legetøj i køleskabet.
  • Der er sat fine små sløjfer på tandbørsterne – husk også far og mors tandbørster.
  • På nogle af familiens billeder har personerne fået nissehuer sat på.
  • Der ligger clementiner gemt i børnenes sko.
  • Nissen synes det er for længe siden den har fået risengrød. så den har sat grødrisene, gryde, grydeske og kanelsukker frem.
  • Nissen og bamserne har holdt fest, og ikke nået at rydde op. Så der er serpentiner over det hele.
  • Nissen har fundet en masse spil frem og sat på spisebordet.
  • Alle clementinerne har fået små ansigter malet på.
  • Skrevet god jul med pebernødder, på køkkenbordet.
  • Nissen har været ved at bage i nat, og efterladt lidt rod i køkkenet, men den har tilgengæld også efterladt småkager.
  • Pynte lampen med ungernes strømper.
  • nissen har tabt sin hue, og lægger et brev, hvor den spørger børnene om hjælp til at finde den.
  • Nissen har tryllet mælken om til kakao

Vores nisse har i sæt været glad for at sætte frem til julebag. Til ungernes store fornøjelse.

 

 

IMG_7913
Ungerne elsker når hun har gjort klar til hjemmebag

Dette er et samrurium af hvad vores nisse har kunne finde på at lave de sidste par år. og hun kan godt finde på at lave de samme numre år efter år.

Det er ikke hver dag at hun er meget aktiv. Nogle dage er der bare kommet lidt kommet lidt ekstra ting til foran nissedøren.

Advertisements

Strik et juletræ

Jeg elsker hjemmelavet julepynt. Det er så hyggeligt, personligt.

Sidste år strikkede jeg dette juletræ, og jeg håber at jeg kan få strikket lidt flere snart .

IMG_7415

Opskriften har jeg fundet her. På ravelry. Det er et sted jeg er stor fan af. Der er så mange gode opskrifter samlet på et sted. Både et bredt udvalg af gratis opskrifter, men også købeopskrifter. Og så kan jeg godt lide at man kan have alle sine opskrifter samlet et sted. Bliver altid så inspireret når jeg surfer rundt der inde.

Nå, men tilbage til jylepynten.

IMG_7410

Jeg har strikket mit lille træ i en rest bomuld. på pind 3. Træet egner sig nemlig super godt til restegarn. Det giver rig mulighed for at lave forskellige variationer af træet. Man kan lave det stort eller småt, alt efter garn type. og man kan tilføje pynt for at gøre det endnu mere personligt.

 

Juledekorationer

Godt nok betegner jeg mig selv som et kreativt menneske. men når det kommer til juledekorationer kommer jeg altså til kort. Det har jeg simpelthen ikke det store flair for.

Men så er det jo godt at man har to skønne unger der elsker den slags. Og så gør udsenet pludselig ikke så meget, når det er ens guld der har lavet dem. Så er de jo bare perfekte.

IMG_6255

I år har vi prøvet kræfter med at lave vores eget kalenderlys.

vi har bare brugt vandfarver og opvaskemiddel blandet med vand. Ungerne havde en fest. og synes bestemt at det er verdens flotteste kalenderlys. Ja faktisk er de ikke helt overbevist om at det kan bruges. Det ville jo være en skam at brænde deres mesterværk. Men har lovet dem at de må gøre det igen næste år. En ny tradition er skabt.

Dagens resultat:

Og kalendrelyset fra flere vinkler, Vi skal lige have fat i nogle flere små nisser der kan gemme sig i landskabet.

Hils på Julenissen Mille

Som så mange andre, har vi i december også en lille nisse boende.

Mille hedder hun. Og dette bliver den 4. jul hun besøger os. Ungerne har længe glædet sig til hendes besøg.

IMG_7645
Billed fra sidste år

Hvert år er hendes lille nissedør ankommet i en lille æske, med et brev om at finde det magiske sted hvor døren skal sættes op. (markeret med et kryds) Døren skal så sættes op inden midnat til den 1. Dec./ 1.advent (hvad der nu kommer først) og så flytter hun ind i løbet af natten.

Hun er en ret hyggelig lille nisse. Det er ikke hver dag vi ser noget til hende. Men hun bliver altid glad for en pebernød eller lidt risengrød. Hun kan selvfølgelig også finde på at drille lidt ind i mellem.

Julebestik sokker

Nu er det jo første gang vi skal være vært juleaften, og derfor også første gang jeg skal stå for at dække julebordet.
Det lyder måske lidt skørt, men det er noget jeg glæder mig virkelig meget til. At kræse om detaljerne. Gøre det hyggeligt og rart. At skabe vores egne små traditioner. Og holde fast i dem vi husker og elsker fra vores barndom. Samtidig bliver det også spændene at skulle de jule min mand og jeg hver i sær er vokset op med. Da de er meget forskellige.

Vi har dog den klare arbejdsfordeling her hjemme. Manden står for alt i køkkenet (Ris a la mande og småkager undtaget) og så står jeg for stuen, julepyntningen og alt det hyggelige der følger med der.

Derfor er jeg så småt gået i gang med de kreative forberedelser.

Bl.a er jeg igang med at hækle disse søde julebestik sokker. Opskriften har jeg fundet her ved Tante Grøn. Gaske gratis.

IMG_6172

Jeg mangler stadig 4, men så er det jo heldigt at de er hurtige at lave.
Meningen er at der skal være 7 forskellige sokker i en blanding af rød, grøn, hvid og grå.

De er hæklet i bomuldsrester, med nål 3. Et perfekt restegarns projekt hvis du spørger mig.

Kan i have en rigtig dejlig mandag.

Julehyggen indfinder sig

Så nærmer december sig med hastige skridt, og i år har julehyggen for alvor fundet vejen til vores lille hus.

i år skal vi nemlig, for første gang, holde julen hjemme. Noget jeg har set frem til siden vi fik børn.

3907476C-714B-4297-8EFD-68A7C08DBC5F
aftensmaden stod på risengrød i dag

Men lidt om mig, og hvorfor jeg har valgt at oprette denne blog.

Jeg er hjemmegående mor, og har to dejlige børn. Inden for det sidste års tid har jeg virkelig genfundet min kreative åre, og det er virkelig skønt. Det startede med at jeg lærte at strikke i august 2016, det var perfekt underholdning når man sad og vuggede med barnevognen for at få vores yngste til at sove til middag, noget hun havde rigtig svært ved efter hun startede i børnehave, men i den grad brug for.

Senere genfandt jeg min kærlighed til symaskinen. Jeg faldt over bogen “kærlighed ved første sting” af Tilly Walnes fra Tilly and the buttons. En god mulighed for at få lært nogle ting fra bunden af, gav mig virkelig mod på at kaste mig ud i større projekter. Men mere om dem senere.

Efter at jeg var forbi kreamessen i Frederecia i oktober, har jeg også kastet mig ud i at hækle lidt.

Så min plan er at jeg vil bruge denne blog til at få lidt udløb for alt det krea mit hoved er fyldt med, og måske kan være med til at inspirerer andre. Hvem ved?

Den nærmeste fremtid vil der nok være en masse jul på programmet, for som nævt øverst, er julen i år noget helt særligt

jule-dekoration-71670

Jule hygge Hilsner fra

Kreamusse