2017’s sidste

2017’s sidste færdige projekt blev en Bettine dress fra Tilly and the buttons. Det er 2. gang jeg laver den kjole, og jeg er fan. især af lommerne 😉 Jeg er dog ikke helt tilfreds med stoffet denne gang. det er lidt for stift. Jeg tror jeg vil forsøge mig med en version i jersey næste gang. Der er en fin vejledning på Tilly’s blog.

IMG_7404

Stoffet har været klippet i flere måneder. Men jeg havde slet ikke fået den syet. Så det var helt rart at få den færdig i det gamle år.

 

 

Advertisements

Første færdige projekt 2018

Vi havde en skøn nytårs aften. Dejlig stille og rolig, sammen med min søster og hendes familie. Ungerne hyggede sig med deres kusine og fætter. Og aller mest utroligt, havde vi en nytårsaften helt uden gråd og frygt.

Sidste år var vores datter panisk hver gang det sagde bang, i år havde hun en fest. Hun kastede knaldperler og grinede og hyggede. Og vildest af alt, så faldt hun i søvn foran fjernsynet inden midnat (det sker ALDRIG) og vi kunne bare bære hende i seng, hvorefter hun sov igennem til næste morgen (hvilket også sjældent sker)

Jeg vælger at tage det som et tegn på at 2018 bliver anderledes og godt. Jeg er så klar.

Men tilbage til det indlæget egentlig skulle handle om. Nemlig 1. januar 2018. Dagen hvor jeg ENDELIG færdiggjorde min ræve Cardigan til datteren. Jeg startede på den i august, Kroppen blev hurtigt færdig, og så gik jeg lige som bare i stå. Lidt dumt. for sådan et ærme tager jo ikke lang tid, i den størrelse. Men her efter jul fik den min strikkeopmærksomhed, og 1. januar blev den endelig helt færdig.

IMG_7398

Storebror fik en ræve cardigan tidligere på året. De bliver så fine.

IMG_7400

Opskriften er fra Sandnes garn nr. 1701

Min strikkeliste 2018

Hvor er der mange finde ting jeg gerne vil strikke i 2018. Jeg kunne lave en lang lang liste (jeg elsker at lave lister) men det tænker jeg bare ville give mig stress. Og strikkestress gider vi ikke. Strik er hyggeligt og afslappende. Og det skal det blive ved med at være. Jeg har valgt at lave en liste med 12 punkter, en for hver måned i 2018. Ikke en fast liste, Der er plads til ændringer, udskiftninger og tilføjelser.

img_7402.jpg

Jeg har været så heldig at få disse 3 skønne strikkebøger i julegave. Så dem har jeg fundet inspirationen i. Men jeg er også blevet inspireret på instagram. Der er så mange flotte ting. Det er en inspirationskilde uden lige. Men også et farligt sted. man får jo lyst til at strikke det hele, i alle farvekombinationer.
Der er også nogle på listen som jeg har haft lyst til at strikke længe. I år skal det altså være. Så det er vist egostrik der kommer til at dominerer 2018, hvis listen holder.

men sådan ser den ud, her 1. januar 2018.

  1. Dåbskjole til min venindes skønne dreng. (den er allerede på pindene)
  2. Hemlokk kjolen fra Bladet Garn nr. 4 (tror jeg har garn på lager, der passer til)
  3. Janni Trøjen fra Diva Garn. Jeg fik et strikkekit i Julegave.
  4. Jeg er nødt til at skal have mig en Ingen Dikkedarer sweater i år. (garn på lager)
  5. Epistrophy af Kate Davies. Den har jeg længe været forelsket i. (garn på lager)
  6. Benedicte fra Egostrik. Drømmer om den i en lækker mørkegrøn
  7. Alise Finjakke Barn fra KlompeLompe Strik året rundt.
  8. i 2016 strikkede jeg et løvlisjal til en gave. I år vil jeg strikke et til mig selv.
  9. Kosesokker fra KlompeLompe Strik året rundt.
  10. Prinsessekjolen. Perfekt til datterens 5 års fødselsdag.
  11. Nissehuer
  12. En julegenser.

Det er mit mål at strikke mere fra lageret her i 2018, da jeg har fået etableret et ret stort lager i 2017.

Og så vil jeg gemme bandarolerne i år. Har set mange gør det på Instagram, og jeg synes det er fedt at kunne lave en optælling når vi når slutningen af året. Så i år hopper jeg med på den vogn.

 

Mit kreative 2017

Mit sidste indlæg blev af den mere personlige slags. Så det var lidt med hammrende hjerte at jeg trykkede på udgiv. Håber ikke at i blev skærmt helt væk.

Dette indlæg er dog mere et kreativt overblik over 2017. Og på den kreative front har det været et godt år.

  • Jeg har fået øjnene op for at strikke til mig selv. Og det er helt klart noget jeg vil gøre mere i 2018. Du kan se mine yndlings ego projekter her.
  • Jeg lærte at strikke strømper. Det havde jeg bildt mig ind var vildt svært. men det var det jo slet ikke når man først kom i gang.
  • Jeg fandt bogen “kærlighed ved første sting” som genfandt min intresse for at lære at sy. Så min gamle maskine blev støvet af. Den er dog blevet skiftet ud med en ny model, og der er også blevet tilføjet en overlocker til familien
  • Jeg var på kreativ messe i Frederecia. Der blev jeg inspireret til at lære at hækle.
  • Jeg har lært at strikke med perler.
  • Jeg tog mod til mig, og oprettede bloggen her. Det har været et langt tilløbsstykke. for var der overhovedet nogle der ville være intresseret i at kigge med. Men jeg fortryder ikke et sekundt at jeg sprang ud i det. Og 1000 tak fordi at lige netop DU læser med.

Her er lidt af det jeg er mest stolt af at have lavet i år

STRIK

5774FE25-1C25-4333-88D9-DA7E73C4263B_medium2IMG_0450_medium2IMG_0674_medium2IMG_9364_medium2

HÆKLE

IMG_6083IMG_7045IMG_6965

SY

Julemandens værksted – Aflevering af gaverne

Nu har i jo fulgt med i julemandens værksted. Men sådan nogle julegaver skal jo også afleveres.

Og da jeg jo ikke selv skulle holde jul i år, hjemme hos min mor, sammen med resten af min familie, så ville jeg gerne aflevere gaverne på en speciel måde. Så jeg allierede mig med min mor. Hun viste dog ikke at der også var pakker til andre end mine niecer og nevø.

Jeg pakkede alle gaverne i en papkasse, og skrev et brev fra julemanden. og så sørgede hun for at julemanden afleverede pakken hos dem inden aftensmaden. Jeg ville nu gerne have været en lille flue på væggen da pakkerne blev åbnet.

img_7016img_7017img_7019

Jeg elsker simpelthen at give gaver. og magien omkring julegaver er nu altså bare helt unik.

Julemandens værksted #6

Særlige personer fortjener særlige gaver.

Jeg lavede en bodyscrup til 2 af mine søstre, de skulle begge holde jul hjemme ved min mor. Men pga. vores yngste datter valgte vi jo at holde jul hjemme i år. Men fordi jeg viste at jeg ville komme til at savne dem lidt. Så skulle de have en ekstra lille ting.

img_6959

Opskriften har jeg fundet HER. Dog undlod jeg honning. Jeg har selvfølgelig testet den selv. Den er virkelig lækker.

Ekstra gaven til min moster (som også holder jul hos min mor) skulle egentlig have været hendes fødselsdagsgave (shhh! sig det ikke til nogle 😉 ) men jeg nåede ikke at blive færdig. Men så kunne hun jo få den til jul i stedet.

img_6601

Min søde, uundværlige mor fik en fin lille engel. Vi fandt den i den lille butik der var, der hvor vi købte juletræ. Jeg måtte have den med hjem til hende. For hun er virkelig en engel. Den bedste mor og mormor.

img_7008

Min mors mand, fik også en ekstra gave. Eller det vil sige at han fik et gavekort. på 5 par strikkede sokker i 2018. Det fik han fordi han er sej!

Julemandens Værksted # 5

Jeg var lige ved at blive kåret til årets dårligste mor i år.

Jeg har en søn som simpelthen elsker når jeg laver ting til ham. Og så var jeg lige ved at glemme en hjemmelavet julegave til ham under juletræet. Heldigvis kom jeg i tanke om det, om formiddagen den 23. Og endnu mere heldigt, så havde jeg stof liggende, men motiv fra hans absolut yndlings tegnefilm.

Så mig i gang ved symaskinen, og frem kom denne fine sag.

img_7011img_7013

Den bragte stor lykke. Så det var så godt at jeg fik den lavet.
Jeg kan nu godt lide at have gang i julemandens værksted!

Julemandens værksted #4

Min kære nevø skulle selvfølgelig ikke glemmes. Så afsted i værkstedet igen.

Denne gang havde jeg dog allieret mig med den sødeste Nisse jeg kender. Nemlig min ældste søn. Ham og hans fætter er jævnaldrene og meget tætte. Så selvfølgelig skulle han være med til at lave gaven.

Det var min søn der fik ideen til et kryds og bolle spil.

Brikkerne har vi lavet ud fra hvad min nevø går op i. Og vi havde meget sjov ud af at lave dem.

img_6636

Da min Nissehjælper alligevel var godt i gang i værkstedet fik han også lavet gaverne til hans mormor og bedstefar.

Jeg synes virkelig de blev flotte.

Julemandes værksted #3

Nu er juleaften forbi, og jeg kan endelig dele de sidste gaver der kom ud fra julemandens værksted.

Jeg er så heldig at have 3 søde, yndige, små Niecer. Og da jeg en kold efterårsdag skulle med toget, faldt jeg over et magasin der hedder molly makes. På forsiden var der den sødeste lille bjørn. Som med det samme fik mig til at tænke på mine søde små niecer. Bladet kom med hjem. og 4 små bjørne er nu født (var nødt til at lave en til min egen datter også)

img_6981img_7015

Nu håber jeg at modtagerne kommer til at nyde dem lige så meget, som jeg nød at lave dem.

 

 

Julekjole #3

Ja, jeg tvivlede faktisk på at jeg ville nå det. At sy den røde kjole, jeg gerne vil have til juleaften. Stoffet blev købt for længe siden, og mønstret har også været udvalgt længe. Tiden har bare ikke været der til det. Men den anden aften fik jeg endelig taget mig sammen til at få møstret tegnet over, og stoffet klippet.

img_6842

Er jeg den eneste der har lidt svært ved at finde hoved og hale i disse mønstre? det lykkedes dog til sidst.

I dag har jeg lagt sidste hånd på kjolen. Så nu er den klar til på søndag. Det gik dog ikke helt efter bogen. Først brugte jeg den halve nat på at sætte lynnås i. Lynlås i jersey, er ikke nogegt jeg har prøvet før. og man kan ikke lige frem kalde det en succes. Så endte med at droppe den. heldigvis passer kjolen fint uden lynlåsen.

Halskraven havde jeg også en del kvaler med. men jeg er nu godt tilfreds med resultatet alligevel, og glæder mig til at have den på juleaften.

img_6968