Min strikkeliste 2018

Hvor er der mange finde ting jeg gerne vil strikke i 2018. Jeg kunne lave en lang lang liste (jeg elsker at lave lister) men det tænker jeg bare ville give mig stress. Og strikkestress gider vi ikke. Strik er hyggeligt og afslappende. Og det skal det blive ved med at være. Jeg har valgt at lave en liste med 12 punkter, en for hver måned i 2018. Ikke en fast liste, Der er plads til ændringer, udskiftninger og tilføjelser.

img_7402.jpg

Jeg har været så heldig at få disse 3 skønne strikkebøger i julegave. Så dem har jeg fundet inspirationen i. Men jeg er også blevet inspireret på instagram. Der er så mange flotte ting. Det er en inspirationskilde uden lige. Men også et farligt sted. man får jo lyst til at strikke det hele, i alle farvekombinationer.
Der er også nogle på listen som jeg har haft lyst til at strikke længe. I år skal det altså være. Så det er vist egostrik der kommer til at dominerer 2018, hvis listen holder.

men sådan ser den ud, her 1. januar 2018.

  1. Dåbskjole til min venindes skønne dreng. (den er allerede på pindene)
  2. Hemlokk kjolen fra Bladet Garn nr. 4 (tror jeg har garn på lager, der passer til)
  3. Janni Trøjen fra Diva Garn. Jeg fik et strikkekit i Julegave.
  4. Jeg er nødt til at skal have mig en Ingen Dikkedarer sweater i år. (garn på lager)
  5. Epistrophy af Kate Davies. Den har jeg længe været forelsket i. (garn på lager)
  6. Benedicte fra Egostrik. Drømmer om den i en lækker mørkegrøn
  7. Alise Finjakke Barn fra KlompeLompe Strik året rundt.
  8. i 2016 strikkede jeg et løvlisjal til en gave. I år vil jeg strikke et til mig selv.
  9. Kosesokker fra KlompeLompe Strik året rundt.
  10. Prinsessekjolen. Perfekt til datterens 5 års fødselsdag.
  11. Nissehuer
  12. En julegenser.

Det er mit mål at strikke mere fra lageret her i 2018, da jeg har fået etableret et ret stort lager i 2017.

Og så vil jeg gemme bandarolerne i år. Har set mange gør det på Instagram, og jeg synes det er fedt at kunne lave en optælling når vi når slutningen af året. Så i år hopper jeg med på den vogn.

 

Advertisements

Ravelry jule farvoritter

Et af de steder jeg elsker at surfe rundt efter inspiration er Ravelry. Der er jo nærmest ikke det du ikke kan finde der inde.

I dag vil jeg dele mine 5 julefarvotitter på Ravelry.

Nr. 1. Den her julehue er slet ikke til at stå for. Jeg har kun prøvet at strikke med perler 1 gang gør. Men den er helt klart på to-do listen. Jeg er vild med det udtryk perlerne giver. Den er simpel, men alligevel ekstrem julet. StrikkeLisa er en rigtig dygtig strikkedesigner, og det er altid en fornøjelse at strikke efter hendes opskrifter.

Nr 2. Disse søde Julelys. Jeg bliver helt nostalgisk. Det var en af mine yndlingsjule film som barn. De er lavet af Susanne Tagge, og opskriften ligger gratis på ravelry.

23846242_10213569383056355_387849860_n_medium

Nr. 3. Nissehuer det skal der jo også til. Og denne her fra PetiteKnit er simpelthen så fin og tidløs i sit design. Lige som alt det andet der kommer fra PetiteKnit.

Nr. 4. For et par år siden lavede min søn og jeg, vore første peberkagehus. og siden da er det blevet en tilbagevendene tradition. Dette hæklede peberkagehus er da ikke til at stå for. Men alle de søde detaljer. Det kommer dog ikke til at erstatte den hjemmebagte version 😉

15059554474_bba673c760_z

Nr. 5. Er disse vildt søde snemands sokker. Jeg har noget med hjemmestrikkede sokker. Og de her julesokker må jeg bare eje på et tidspunkt.

786-2_medium2