Glade glimt #2

Så blev det tid til de små glade glimt for årets 2 uge. En blandet uge, der startede med en syg lillesøster, og sluttede i skønne London!

Dette bragte smilet frem hos mig, hvad fik dig til at smile, i den forgangne uge?

  1. Det smukke frostklare vejr ugen startede med. Jeg elsker bare frostvejr, at kunne pakke sig ind fra top til tå i uld, og nyde de smukke glitrende, frostklædte omgivelser.
  2. At lillesøster nåede at blive rimelig frisk inden weekenden. Det havde virkelig ikke været sjovt at rejse fra en helt slatten lille pige
  3. LONDON – selvfølgelig 😍 Waw en by.
  4. Hvor glad min mand blev, over at jeg gik med til at tage på Wembley og se fodbold.
  5. jeg smagte, mit livs bedste chokoladekage , hos choccywoccydoodah!
  6. Kvalitetstid med min søde mand. Sikke en luksus at have ham for sig selv i så mange dage ❤️
  7. At jeg på trods af utilpashed, og rumlen i maven, ikke endte med at blive syg på vores miniferie. Og havde en helt igennem skøn weekend 😊🇬🇧
  8. Loop, i London, sikke en hyggeligt lille garnforretning. Heldigvis havde manden taget tålmodigheden med da vi var der 😉
Advertisements

Glade glimt #1

Mit fokus i år, er taknemmelighed. Jeg vil øve mig i at have fokus på de små ting i hverdagen, som fik mig til at smile og gjorde tingene lidt nemmere. Og jeg vil øve mig i at huske dem. Ikke lade dem drukne i en, til tider udfordrende hverdag. Derfor denne liste, som jeg planlægger skal være tilbagevendende ugentligt her på bloggen.

I uge 1 er jeg taknemmelig for:

  1. At min telefon overlevede en tur i toilettet. Note til mig selv. Stop med at have mobilen i baglommen.
  2. At vi kom godt ind i det nye år.
  3. At vi har genindført vores søndagstur, efter fraværet af dem i december. Forhåbentlig kommer vi ud og opleve mange nye steder i Danmark i 2018.
  4. At min mand laver flæskesteg i aften! Oven på en uge med masser af lækkert sund mad og grøntsager, bliver en flæskesteg lækker.
  5. Varm kakao uden for på en kold vinterdag ❄️ Det er da hygge!

2018 – velkommen

Modsat min følelse da vi trådte ind i 2017, har jeg en helt anden fornemmelse for 2018. 2018 bliver god. Jeg kan mærke det.

I 2018 vil jeg have mere fokus på de gode ting. Være mere taknemmelig, og jeg tyvstarter allerede lidt i dag.

Jeg er taknemmelig for

  • Mine søstre. 3 kvinder som jeg ser umådelig meget op til, og er glade for at have i mit liv. De to af dem har været i mit liv fra jeg var spæd. Fulgt mig igennem tykt og tyndt. Og jeg føler mig på priviligeret at kunne kalde dem mine søstre. Min 3 søster har jeg altid vist var der. Men jeg lærte hende først at kende, da hun fandt mig på facebook for 6 år siden. Er så taknemlig for at hun fandt mig.
  • At jeg de sidste par morgner har sovet til mere end kl 7. Juleferie er en dejlig ting.
  • Min mor, og hendes mand, som i 2017 har hjulpet os utrolig meget med vores Datter, især når vi har haft brug for lidt storebror tid.
  • At min mand er super god til at lave mad, og står for maden nytårsaften. Så kan det kun blive godt.
  • at vi kom igennem 2017
  • At du læser dette indlæg

Jeg vil gerne ønske jer alle sammen et rigtig godt nytår. Pas nu godt på jer selv der ude.