Køkkenhygge

Hjemme hos os er køkkenet primært min mands domæne. Mest fordi han er den bedste. Men også fordi han elsker at være i køkkenet. Jeg kan finde på mange andre ting jeg hellere vil. Strikke, sy, lege med ungerne. Du ved, i den dur. Hvis jeg endelig er i køkkenet, er det somregel den søde del. Og oftes sammen med ungerne.

I går havde storebror første skoledag efter en dejlig lang juleferie. Lillesøster starter i dag. Dagen igår startede med snevejr. så vi skulle selvfølgelig ud og kaste lidt med snebolde. Vejret slog desværre hurtigt over i regn. Så det hele blev  bare til en stor gang sjap. Våde og kolde, søgte vi indenfor. Vi gik i køkkenet for at bage kiks til madpakkerne.

IMG_7415

IMG_7418IMG_7416

I  køkkenet minder lillesøster meget om sin far. Hun elsker det simpelthen. Det er noget hun slapper af med. Hvilket også er tiltrængt her oven på jul og nytår. Så vi tankede lidt overskud, inden hverdagen for alvor starter igen. Derfor nød vi roen og lidt tøsehygge, imens vi bagte lækre de kiks. “Vi” er måske så meget sagt. Jeg styrede ovnen, og lidt småting. Der ud over, havde min medhjælper ret godt styr på sagerne.

IMG_7423

Og da storebror så kom hjem fra skole, kunne vi jo passende hygge os med smagsprøver.

 

 

 

Advertisements

2017’s sidste

2017’s sidste færdige projekt blev en Bettine dress fra Tilly and the buttons. Det er 2. gang jeg laver den kjole, og jeg er fan. især af lommerne 😉 Jeg er dog ikke helt tilfreds med stoffet denne gang. det er lidt for stift. Jeg tror jeg vil forsøge mig med en version i jersey næste gang. Der er en fin vejledning på Tilly’s blog.

IMG_7404

Stoffet har været klippet i flere måneder. Men jeg havde slet ikke fået den syet. Så det var helt rart at få den færdig i det gamle år.

 

 

Første færdige projekt 2018

Vi havde en skøn nytårs aften. Dejlig stille og rolig, sammen med min søster og hendes familie. Ungerne hyggede sig med deres kusine og fætter. Og aller mest utroligt, havde vi en nytårsaften helt uden gråd og frygt.

Sidste år var vores datter panisk hver gang det sagde bang, i år havde hun en fest. Hun kastede knaldperler og grinede og hyggede. Og vildest af alt, så faldt hun i søvn foran fjernsynet inden midnat (det sker ALDRIG) og vi kunne bare bære hende i seng, hvorefter hun sov igennem til næste morgen (hvilket også sjældent sker)

Jeg vælger at tage det som et tegn på at 2018 bliver anderledes og godt. Jeg er så klar.

Men tilbage til det indlæget egentlig skulle handle om. Nemlig 1. januar 2018. Dagen hvor jeg ENDELIG færdiggjorde min ræve Cardigan til datteren. Jeg startede på den i august, Kroppen blev hurtigt færdig, og så gik jeg lige som bare i stå. Lidt dumt. for sådan et ærme tager jo ikke lang tid, i den størrelse. Men her efter jul fik den min strikkeopmærksomhed, og 1. januar blev den endelig helt færdig.

IMG_7398

Storebror fik en ræve cardigan tidligere på året. De bliver så fine.

IMG_7400

Opskriften er fra Sandnes garn nr. 1701

Min strikkeliste 2018

Hvor er der mange finde ting jeg gerne vil strikke i 2018. Jeg kunne lave en lang lang liste (jeg elsker at lave lister) men det tænker jeg bare ville give mig stress. Og strikkestress gider vi ikke. Strik er hyggeligt og afslappende. Og det skal det blive ved med at være. Jeg har valgt at lave en liste med 12 punkter, en for hver måned i 2018. Ikke en fast liste, Der er plads til ændringer, udskiftninger og tilføjelser.

img_7402.jpg

Jeg har været så heldig at få disse 3 skønne strikkebøger i julegave. Så dem har jeg fundet inspirationen i. Men jeg er også blevet inspireret på instagram. Der er så mange flotte ting. Det er en inspirationskilde uden lige. Men også et farligt sted. man får jo lyst til at strikke det hele, i alle farvekombinationer.
Der er også nogle på listen som jeg har haft lyst til at strikke længe. I år skal det altså være. Så det er vist egostrik der kommer til at dominerer 2018, hvis listen holder.

men sådan ser den ud, her 1. januar 2018.

  1. Dåbskjole til min venindes skønne dreng. (den er allerede på pindene)
  2. Hemlokk kjolen fra Bladet Garn nr. 4 (tror jeg har garn på lager, der passer til)
  3. Janni Trøjen fra Diva Garn. Jeg fik et strikkekit i Julegave.
  4. Jeg er nødt til at skal have mig en Ingen Dikkedarer sweater i år. (garn på lager)
  5. Epistrophy af Kate Davies. Den har jeg længe været forelsket i. (garn på lager)
  6. Benedicte fra Egostrik. Drømmer om den i en lækker mørkegrøn
  7. Alise Finjakke Barn fra KlompeLompe Strik året rundt.
  8. i 2016 strikkede jeg et løvlisjal til en gave. I år vil jeg strikke et til mig selv.
  9. Kosesokker fra KlompeLompe Strik året rundt.
  10. Prinsessekjolen. Perfekt til datterens 5 års fødselsdag.
  11. Nissehuer
  12. En julegenser.

Det er mit mål at strikke mere fra lageret her i 2018, da jeg har fået etableret et ret stort lager i 2017.

Og så vil jeg gemme bandarolerne i år. Har set mange gør det på Instagram, og jeg synes det er fedt at kunne lave en optælling når vi når slutningen af året. Så i år hopper jeg med på den vogn.

 

2018 – velkommen

Modsat min følelse da vi trådte ind i 2017, har jeg en helt anden fornemmelse for 2018. 2018 bliver god. Jeg kan mærke det.

I 2018 vil jeg have mere fokus på de gode ting. Være mere taknemmelig, og jeg tyvstarter allerede lidt i dag.

Jeg er taknemmelig for

  • Mine søstre. 3 kvinder som jeg ser umådelig meget op til, og er glade for at have i mit liv. De to af dem har været i mit liv fra jeg var spæd. Fulgt mig igennem tykt og tyndt. Og jeg føler mig på priviligeret at kunne kalde dem mine søstre. Min 3 søster har jeg altid vist var der. Men jeg lærte hende først at kende, da hun fandt mig på facebook for 6 år siden. Er så taknemlig for at hun fandt mig.
  • At jeg de sidste par morgner har sovet til mere end kl 7. Juleferie er en dejlig ting.
  • Min mor, og hendes mand, som i 2017 har hjulpet os utrolig meget med vores Datter, især når vi har haft brug for lidt storebror tid.
  • At min mand er super god til at lave mad, og står for maden nytårsaften. Så kan det kun blive godt.
  • at vi kom igennem 2017
  • At du læser dette indlæg

Jeg vil gerne ønske jer alle sammen et rigtig godt nytår. Pas nu godt på jer selv der ude.

 

Milles drillerier #2

13. December. Mille kræver Lucia boller til aftensmaden. Så vi bruger eftermiddagen på ar hygge os med at forme flotte luciaboller.

14. December. Mille skriver tak for bollen i et lille brev

15. December. Mille spørger efter ungernes ønskesedler. Så børnene tegner hver deres ønskeseddel og ligger den foran Milles dør.

16 december. Mille har leget med fars tomstok. Hvad mon hun har været ved at måle?

17 december. Mille og bamserne har kørt racerløb, med et par af sønnens biler. De har lavet en bane af malertape. Hun har sørme haft adventsgaver med igen

18. December. Der holdes fest ved ildstedet. Mille og bamserne griller skumfiduser

19. December. Den yngste lagde 6 rosiner til Mille inden vi hentede den store i skole. Da vi kom hjem igen, var de tryllet om til 6 store skumfiduser

20. December. Der er sørme blevet pyntet op over spisebordet. Med børnene sokker det hænger på rad og række.

21. December. Mille har sat juletræ frem foran hendes lille dør🎄

22. December. Mælken er tryllet lyserød. Den var ellers helt almindelig hvid da den kom i tallerknen ( havde puttet lidt frugtfarve under deres guldkorn uden de opdagede det, så da de rørte i morgenmaden blev mælken lyserød)

23. December. Brev fra Mille, om de er klar til i morgen. Hun minder børnene om at sætte lidt frem til julemanden og hans rensdyr.

24. December. Juleaften, og julemanden har været forbi, han har lagt en gave under juletræet til hver af børnene. Og de har endda også fået adventsgaver af Mille.

25. December. Mille rejser hjem. Men hun har efterladt et brev hvor hun takker for i år, og spørger om hun må komme igen næste år.

Hue til manden

Da vi 2. Juledag var på en skøn, men blæsende tur til præstbjerg naturcenter, frøs min søde mand sine øre. Tænk sig at min kære mand var den eneste af os der ikke var iført en hjemmestrikket hue.

Det måtte der jo rodes bod på. Så da vi kom hjem slog jeg op til en Ribstrikket hue fra Marias ideer nr 6 2016

Den er strikket i drops merino extra fine, en rest som jeg havde på lager.

Så nu er han klar til vores næste tur ud i det “skønne” danske vintervejr.

Mit kreative 2017

Mit sidste indlæg blev af den mere personlige slags. Så det var lidt med hammrende hjerte at jeg trykkede på udgiv. Håber ikke at i blev skærmt helt væk.

Dette indlæg er dog mere et kreativt overblik over 2017. Og på den kreative front har det været et godt år.

  • Jeg har fået øjnene op for at strikke til mig selv. Og det er helt klart noget jeg vil gøre mere i 2018. Du kan se mine yndlings ego projekter her.
  • Jeg lærte at strikke strømper. Det havde jeg bildt mig ind var vildt svært. men det var det jo slet ikke når man først kom i gang.
  • Jeg fandt bogen “kærlighed ved første sting” som genfandt min intresse for at lære at sy. Så min gamle maskine blev støvet af. Den er dog blevet skiftet ud med en ny model, og der er også blevet tilføjet en overlocker til familien
  • Jeg var på kreativ messe i Frederecia. Der blev jeg inspireret til at lære at hækle.
  • Jeg har lært at strikke med perler.
  • Jeg tog mod til mig, og oprettede bloggen her. Det har været et langt tilløbsstykke. for var der overhovedet nogle der ville være intresseret i at kigge med. Men jeg fortryder ikke et sekundt at jeg sprang ud i det. Og 1000 tak fordi at lige netop DU læser med.

Her er lidt af det jeg er mest stolt af at have lavet i år

STRIK

5774FE25-1C25-4333-88D9-DA7E73C4263B_medium2IMG_0450_medium2IMG_0674_medium2IMG_9364_medium2

HÆKLE

IMG_6083IMG_7045IMG_6965

SY

Farvel 2017

Det her bliver et indlæg af de mere personlige slags. 

Så nærmer 2017 sig sin slutning. og jeg er lidt tilbøjelig til at sige endelig.

Jeg viste nærmest allerede inden vi gik ind i 2017, at det blev et år der bare skulle overståes. Der var så mange ubekendte, så mange sager der skulle kæmpes, og så lidt overskud.
Vores datter startede i børnehave i august 2016, og kunne kun holde til at være afsted få timer, 4 dage i ugen. Da vi gik ind i 2017, havde vi stadig ingen ide om, hvordan vi skulle få det til at hænge sammen. Jeg var sygmeldt med fødselsdepresion. og havde været det længe efterhånden. så CEB ville gerne have mig i noget praktik. Men det var svært at få til at hænge sammen med en datter der kun var afsted få timer dagligt. Så det var svært at opfylde betingelserne for sygedagpenge. Børn og unge afdelingen ville ikke betale tabt arbejdsfortjeneste, da jeg jo var sygmeldt. Dette selvom at flere fagpersoner anbefalede tabt arbejdsfortjeneste, så vi kunne få ro til at gøre det der var bedst for vores pige.
Der har været rigtig mange nedturer i 2017. Men heldigvis har der også været gode stunder, sejre og en masse kærlighed. og det er det jeg vil prøve at huske 2017 for.

Den første sejr kom heldigvis allerede i januar. Efter en lang kamp, samtale med jurister, ogen stædighed uden lige, lykkedes det endelig at få bevilliget Tabt arbejdsfortjeneste. Godt nok ikke med tilbagevirkende kraft. Og godt nok kun for 3 mdr af gangen. men det gav en smule ro. DUKH var en uvuderelig medspiller i kampen. De yder gratis rådgivning. og er så søde.

Min Søde mand, Blev 30 i sommers. Det fejrede vi med at tage min mor og hendes mand med til Norge. På selve dagen tog min søde mand og jeg en tur op på Gaustatoppen. Vores 2. tur der op, Første gang var i sne. Denne gang uden sne. Men lige så smukt. også selvom der var tåget.  En tur jeg aldrig glemmer. og en skøn tur at fejre min dejlige mand på.

IMG_1362

Sommerferien til Sverige og Norge gav et tiltrængt pusterum sammen med familien. 12 dage i telt, helt nede i tempo. Vi kørte hvor hen vi lystede og fik en masse gode oplevelser. vi legede i sne, badede ved søer, sov på gulvet i det skønneste hus, spillede uno, og bare nød livet.IMG_3362

Der var også 2 skønne fester der skulle fejres. Min søde mor blev 60, og 2 uger efter havde hun kobberbryllup med hendes dejlige mand.

Det blev en træls kamp med tabt arbejdsfortjeneste, pga. skift af sagsbehandler, en periode uden, og lidt mere rod, så blev vi kun forlænget en måned af gangen. Og da vi endelig fik en ny sagsbehandler, sagde hun i telefonen at vi virkelig ikke skulle forvente at jeg kunne fortsætte på fuld tabtarbejdsfortjeneste, det var jo kun de helt slemme tilfælde der kunne få det bevilliget. Så jeg var virkelig et nervevrag inden mødet, hvor beslutningen skulle tages. Jeg havde faktisk ikke sovet i flere dage. Men, mødet gik så godt. Hun startede med at undskylde hendes udmelding i telefonen. For efter at hun havde sat sig ind i sagen var hun slet ikke i tvivl om at vi skulle forlænges. Og hun synes det var bedst at forlænge den et helt år. I hendes optik gav det ikke mening at følge op hver 3. mrd. Der skulle ro til for os alle sammen nu. Vi sad seriøst og tabte både næse og mund.. Vi skulle slet ikke kæmpe, forsvare eller noget. Vi blev faktisk bare hørt.

Alt påstyret, og uvisheden havde desværre fået mig ned i et dybt hul. Men med fuld opbakning fra min søde mand, tog jeg i sommerhus. Helt alene, fra tirsdag til lørdag, en uge sidst i september. Helt uden forpligtelser, uden at skulle være noget for nogle, nød jeg gåture ved stranden, at strikke foran pejsen, høre lydbøger og bare slappe helt af. Det er simpelthen det bedste jeg har gjort for mig selv nogen sinde. Og det gav et godt boost på overskudskontoen. Jeg sluttede turen med en tidlig fødselsdagsgave fra min mor. Nemlig et kursus hos virkelig dygtige Anne-Mette Sohn Jensen. Jeg har før været til hendes foredrag om sensitive børn, og har også hendes bog. Dit sensitive barn. Men dette kursus var et kursus i at passe på sig selv. Egen omsorg.

IMG_5410

I oktober fyldte jeg 30 år. Jeg havde den dejligste dag sammen med familien. Af manden fik jeg en tur til London. Vi skal afsted her i Januar. og han vil endda med i alle de garnbutikker vi kan komme forbi. Er han bare dejlig eller hva?

I november var vi på den årlige weekend tur sammen med min søster og svoger. et spacruise fra Frederikshavn til Oslo, og tilbage igen. De er simpelthen så skønne at være sammen med. og det er så dejlig en tradition.

I slutningen af November starter vores datter på væksthomoner, eller voksedråber, som vi kalder dem her hjemme. Vi har vist længe at det ville ende med det. Og timingen var perfekt. Hun var virkelig begyndt at være ked af at være lille. træt af at de andre børn i børnehaven kaldte hende lille, at de ikke troede på hun var 4. Så hun har taget det så flot at skulle starte op med indsprøjtninger dagligt. Det fylder dog enormt meget for hende, hendes lunte er meget kort, og hun bliver meget nemmere overstimuleret. Jeg vælger dog stadig at se det som en positiv ting. Vores datter mangler ikke væksthormoner. men hun er født væksthæmmet, og har ikke indhentet noget. hun ligger stadig på den kurve hun er født på. Hun er skudt til at blive omkring 135-140 hvis hun følger den kurve. Så vi er taknemmelige for at hun kan få væksthormonerne, og krydser fingre for at det hjælper hende.

img_6317.jpg

Jeg tror ikke jeg var kommet helskindet igennem året hvis ikke jeg havde min søde mand. Han er der altid, og er virkelig min klippe.
Strikken har været min teapi. Den har hjulpet mig imod tankemylder, og givet mig et produktivt indhold. Det at skabe noget, gør rigtig meget godt.

 

Julemandens værksted – Aflevering af gaverne

Nu har i jo fulgt med i julemandens værksted. Men sådan nogle julegaver skal jo også afleveres.

Og da jeg jo ikke selv skulle holde jul i år, hjemme hos min mor, sammen med resten af min familie, så ville jeg gerne aflevere gaverne på en speciel måde. Så jeg allierede mig med min mor. Hun viste dog ikke at der også var pakker til andre end mine niecer og nevø.

Jeg pakkede alle gaverne i en papkasse, og skrev et brev fra julemanden. og så sørgede hun for at julemanden afleverede pakken hos dem inden aftensmaden. Jeg ville nu gerne have været en lille flue på væggen da pakkerne blev åbnet.

img_7016img_7017img_7019

Jeg elsker simpelthen at give gaver. og magien omkring julegaver er nu altså bare helt unik.