Strømper

Sidste år blev året hvor jeg knækkede strømpekoden. Faktisk er det i dag 1 år siden at jeg færdiggjorde min allerførste strikkede sok. Noget jeg faktisk forventede ville være rigtig svært, og bøvlet. Men det viser det sig jo, at det slet ikke er Det er egentlig ret nemt, og skønt med et hurtigti lille projekt, ind i mellem de store. Og så er det nemt at have med alle steder.

Det er meget forskelligt om jeg foretrækker strømpepinde eller Magic Loop. Lige i øjeblikket er det strømpepindene der hitter. Men da jeg manglede lidt i 2,5mm, måtte jeg jo lige forkæle mig selv med lidt nye strikkepinde.

IMG_7803
Hvad foretrækker du at strikke strømper med? og har du en opskrift du sværger til?

Sidste år blev det til 12 par strømper. Gavestrømper, børnestrømper og strømper til mig selv. Mon jeg når at strikke lige så mange i år? Jeg har i hvert fald “commited” mig til at strikke 5 par til ungernes bedstefar. Han fik et gavekort på 5 par, fordelt over året i Julegave. Til ham sværger jeg til “mammasokkerne” fra Sokkebogen af Jorid Linvik. En god tyk ribsok.

Til mig selv foretrækker jeg lidt tyndere strømper. Gerne i spraglede farver. måske lidt skørt, da resten af mit tøj er i den lidt kedelige farvepalet. Men så går jeg all in på farvede sokker i stedet for!

Her er lidt af mine strømper fra sidste år. Du kan se flere detaljer om dem på min “project page” på ravelry.

I år kunne jeg godt tænke mig at eksperimentere med mønsterstrikkede sokker.

Advertisements

Strikkeprioteter og WIP’s

Jeg kæmper lidt med en gang oplægningssyge i øjeblikket. Jeg har så meget lyst til at starte på en masse skønne projekter, men indtil videre har jeg modstået fristelsen. Næsten 🙈 for der var jo lige bamsesweateren, som jeg lagde på til, til vores London tur. (du kan læse mine London favoritter her)

Jeg fik strikket en god del på turen. Men selvom den hurtigt kunne gøres færdig, er den blevet lagt lidt væk, da første prioritet er den dåbskjole jeg er i gang med at strikke til min søde venindes lille søn. Og den er også grunden til at jeg hellere må styre min oplægnings syge. For jeg vil rigtig gerne være færdig med kjolen i ordentlig tid. Så skal ikke distraheres for meget af andre projekter. Og har jo allerede et par ufoer liggende.

Mine Januar WIP’s i prioriteret rækkefølge er derfor således:<<<<<
skjolen, målet er at blive så godt som færdig her i januar. Senest den første uge i februar. Dåben er i slutningen af februar.

<<<<
dstefarsokker. Børnenes bedstefar fik et gavekort på 5 par sokker i 2018. De første skal afleveres her i februar. Jeg er næsten færdig med dem. Strømper er perfekt bilstrik, det egner dåbskjolen sig ikke helt til.

<<<<
nni trøjen, som jeg fik strikkekit til i julegave. Et skønt projekt som er på store pinde. Det er mit strikkecafe strik 😊

4. Bamsesweateren, som lige er kommet over i UFO bunken for en kort stund. Når dåbskjolen er færdig, bliver den hevet frem igen.

Jeg kan rigtig godt lide at have 2-3 projekter af afveksle imellem. Gerne af forskellige sværhedsgrader. Så er der altid noget at hive frem, der passer til ens humør. Men lige nu har jeg altså alt for mange projekter liggende. Så jeg har lovet mig selv, at jeg som minimum skal færdiggøre 3 igangværende projekter. Hvoraf minimum 1 er fra UFO bunken. Før jeg må lægge op til et nyt projekt. Jeg kan klare det 💪🏻

Ufo’er – forsømte strikkeprojekter

Et nyt år er jo en god anledning til at få ryddet lidt op i gemmerne. Derfor besluttede jeg at det var tid til at hive de forsømte strikkeprojekter frem. De projekter der er gået lidt i glemmebogen, og ikker er blevet arbejdet på længe. Det er tid til at få taget stilling til om de skal overleve, eller om de skal trævles op.

Jeg må pinligt indrømme at det ene projekt havde jeg helt glemt at jeg var begyndt på. Selvom at jeg slog op til projektet i slutningen af oktober. Jeg har endda skrevet det på strikkelisten for 2018.

Men vi kigger på det ældste først.

Dette skulle blive til et tæppe til storebrors fødselsdag i april 2017. (ups.) men jeg må blankt erkende at det var lidt for stor en mundfuld for mig den gang. Så jeg smed det hurtigt i skammekrogen. Og der har den så lagt sidsen starten af sidste år. Jeg overvejede faktisk om jeg skulle genoptage den, da jeg hev den op af posen. Men det er virkelig noget sjusk jeg har fået lavet, så den ryger altså til optrævling i stedet.

 

Nr. 2 på listen, skulle have været færdig til min mand, da han blev 30. i Juni (igen ups) og da jeg ikke nåede det, har de bare lagt og følt sig uelsket siden. Han fik dog sin Marius sweather, som han ønskede sig. De her strømoer skal jeg have gjort færdige til ham. senest til hans fødselsdag i år. Ellers bliver de trævlet op. Men satser nu på at få dem færdige.

 

Disse strømper tænker jeg skal laves med Afterthought hæl. Men af en eller anden grund røg de lidt i baggrunden. Jeg forstår egentlig ikke hvorfor, for de bliver bare så fine. Garnet har de smukkeste farver. De skal altså blive færdige i år.

 

Dette var så det projekt jeg havde glemt alt om. I slutningen af oktober startede jeg simpelthen på ingen Dikkedarer. jeg har dog kun fået lavet hals ribben. Spørg mig ikke hvorfor jeg så gik i stå. Men den bliver færdig i år. Det skal den. for glæder mig til at bruge den.

Så status er at et projekt led døden. De 3 andre får en chance mere. Det var rart at få styr på det.

Der ud over har jeg 3 projekter på pindene som jeg arbejder aktivt på lige nu. Jeg synes det er rart at have lidt at veksle imellem. Men mere om dem i et andet indlæg.

London kalder

Som jeg kom ind på i indlægget her, går turen til London i år. Lige om lidt faktisk. På fredag for at være helt præcis.

Da jeg blev 30 i oktober, fik jeg den bedste gave. Nemlig en weekendtur til en valgfri storby. Der var dog enkelte krav der skulle opfyldes! (jeg citerer ordret)

  • Din Helt igennem fanstastiske mand skal med (kan i gætte hvem jeg fik gaven fra?)
  • Han SKAL kunne få en kold øl, eller vin når han har lyst!
  • Shopping skal holdes på et niveau under landets BNP (det burde være muligt 😉 )
  • Det må max tages 350 billeder pr. dag.

Jeg tror faktisk han er meget lidt skeptisk omkring den sidste. Han har i hvertfald Truet med at han tæller. Er det nødvendigt at nævne at jeg elsker at tage billeder?

Jeg har, som i nok allerede har gættet, valgt London som destination. Jeg har aldrig været i London før, eller i Englang i det hele taget. Så det bliver rigtig spændene.
Og så har han endda indvilliget i at besøge en masse garnbutikker. Jeg er nu godt gift. Jeg har selvfølgelig lavet lidt reseach.

Vi skal i hvert fald forbi Loop og I Knit London. Jeg vil også rigtig gerne forbi Wild and Wolly, men jeg ved ikke helt om vi kan nå den, da den ligger ret langt fra vores hotel. Men de to andre et et must.
Er der andre steder i London man ikke må gå grip af når man elsker garn og stof? Eller bare små skønne steder som er værd at opleve, men som man ikke lige finder i Guide bogen? Så del endelig.

Vi skal bo tæt på Kings Cross, hvilket før det nemt, når vi skal frem og tilbage fra lufthavnen. Og apropo lufthavn. Sikke en jungle det er at finde ud af, om man må have strikkepinde med på flyet. Tror dog jeg tager chancen. 5 dage uden strik, tror jeg ikke jeg klarer.

Første færdige projekt 2018

Vi havde en skøn nytårs aften. Dejlig stille og rolig, sammen med min søster og hendes familie. Ungerne hyggede sig med deres kusine og fætter. Og aller mest utroligt, havde vi en nytårsaften helt uden gråd og frygt.

Sidste år var vores datter panisk hver gang det sagde bang, i år havde hun en fest. Hun kastede knaldperler og grinede og hyggede. Og vildest af alt, så faldt hun i søvn foran fjernsynet inden midnat (det sker ALDRIG) og vi kunne bare bære hende i seng, hvorefter hun sov igennem til næste morgen (hvilket også sjældent sker)

Jeg vælger at tage det som et tegn på at 2018 bliver anderledes og godt. Jeg er så klar.

Men tilbage til det indlæget egentlig skulle handle om. Nemlig 1. januar 2018. Dagen hvor jeg ENDELIG færdiggjorde min ræve Cardigan til datteren. Jeg startede på den i august, Kroppen blev hurtigt færdig, og så gik jeg lige som bare i stå. Lidt dumt. for sådan et ærme tager jo ikke lang tid, i den størrelse. Men her efter jul fik den min strikkeopmærksomhed, og 1. januar blev den endelig helt færdig.

IMG_7398

Storebror fik en ræve cardigan tidligere på året. De bliver så fine.

IMG_7400

Opskriften er fra Sandnes garn nr. 1701

Min strikkeliste 2018

Hvor er der mange finde ting jeg gerne vil strikke i 2018. Jeg kunne lave en lang lang liste (jeg elsker at lave lister) men det tænker jeg bare ville give mig stress. Og strikkestress gider vi ikke. Strik er hyggeligt og afslappende. Og det skal det blive ved med at være. Jeg har valgt at lave en liste med 12 punkter, en for hver måned i 2018. Ikke en fast liste, Der er plads til ændringer, udskiftninger og tilføjelser.

img_7402.jpg

Jeg har været så heldig at få disse 3 skønne strikkebøger i julegave. Så dem har jeg fundet inspirationen i. Men jeg er også blevet inspireret på instagram. Der er så mange flotte ting. Det er en inspirationskilde uden lige. Men også et farligt sted. man får jo lyst til at strikke det hele, i alle farvekombinationer.
Der er også nogle på listen som jeg har haft lyst til at strikke længe. I år skal det altså være. Så det er vist egostrik der kommer til at dominerer 2018, hvis listen holder.

men sådan ser den ud, her 1. januar 2018.

  1. Dåbskjole til min venindes skønne dreng. (den er allerede på pindene)
  2. Hemlokk kjolen fra Bladet Garn nr. 4 (tror jeg har garn på lager, der passer til)
  3. Janni Trøjen fra Diva Garn. Jeg fik et strikkekit i Julegave.
  4. Jeg er nødt til at skal have mig en Ingen Dikkedarer sweater i år. (garn på lager)
  5. Epistrophy af Kate Davies. Den har jeg længe været forelsket i. (garn på lager)
  6. Benedicte fra Egostrik. Drømmer om den i en lækker mørkegrøn
  7. Alise Finjakke Barn fra KlompeLompe Strik året rundt.
  8. i 2016 strikkede jeg et løvlisjal til en gave. I år vil jeg strikke et til mig selv.
  9. Kosesokker fra KlompeLompe Strik året rundt.
  10. Prinsessekjolen. Perfekt til datterens 5 års fødselsdag.
  11. Nissehuer
  12. En julegenser.

Det er mit mål at strikke mere fra lageret her i 2018, da jeg har fået etableret et ret stort lager i 2017.

Og så vil jeg gemme bandarolerne i år. Har set mange gør det på Instagram, og jeg synes det er fedt at kunne lave en optælling når vi når slutningen af året. Så i år hopper jeg med på den vogn.